LINK TIL RAPPORTEN
Børns Vilkår har med støtte fra Ole Kirks fond undersøgt børns og unges livskvalitet og undersøgelsen viser, at 30 pct. af pigerne og 13 pct. af drengene i 8. klasse har lav livskvalitet. Og den psykiske trivsel falder op gennem skolealderen, særligt blandt piger.
Med støtte fra Nordea fonden har Børns Vilkår interviewet 100 børn og unge. Baggrunden for interviewene er en nysgerrighed i forhold til, hvad der er på spil i forhold til trivsel og mistrivsel, og hvad der kan true den mentale sundhed set fra børnenes og de unges perspektiv.
Det er svært at skille sig ud, synes jeg, fordi man er bange for, hvad andre tænker”
Melissa 8.klasse
Rapporten konkluderer, at børn og unge hver dag kæmper for at passe ind. Rammen er snæver, og mulighederne for at falde uden for er mange. Fortællingen fra de 100 børn og unge er, at man hver dag må kæmpe for at passe ind i fællesskabet. Der er mange krav og forventninger.
Mange børn og unge fortæller, at det kan være hårdt at leve op til forventningerne, fordi det ofte kræver, at de ændrer på sig selv. De spiller roller og har svært ved at slappe af i fællesskabet. Det er energikrævende og kan være ensomt.
Mennesker tilpasser sig dem, de er sammen med. Det gør børn og unge også, og en vis tilpasning kan være nødvendig for, at fællesskaber opleves som positive og inkluderende. Men for nogle børn og unge kan det have konsekvenser for deres trivsel, når frygten for at skille sig ud presser dem til at ændre på sig selv. Det kan være både utrygt og ensomt, når børn og unge frygter at blive dømt ude
Mange børn og unge skyder skylden på sig selv, hvis de ikke passer ind. De oplever, at det er deres egen skyld, hvis de ikke har så mange venner, hvis de føler sig ensomme, eller hvis de bliver mobbet. De føler, det er fordi, der er noget galt med dem, og at de ikke er gode nok. De oplever, at fællesskabet er et individuelt ansvar, og det er deres egen skyld, hvis de ikke passer ind.
Begreberne forklarer, at nogle unge anser det perfekte som det normale, men samtidig som noget, de aldrig selv kan leve op til. Og forskellen mellem den unges oplevelse af sit eget uperfekte selv overfor den perfekte normalitet kan være med til at svække deres selvtillid og medføre mistrivsel. Det er ikke kun er i den fysiske verden, de sammenligner sig med det perfekte. Det gør de også på sociale medier, hvor de konfronteres med glansbilleder af hinandens perfekte liv.
Børn og unge sammenligner sig med hinanden, og de sammenligner sig ofte med det, de oplever som det perfekte. Samtidig fortæller mange, at det er vigtigt at være ligesom de andre. De frygter at skille sig ud og at være anderledes. Ikke at passe ind i fællesskabet.
Ja, hvis man ikke ligner de andre, så kan man jo godt føle, at så er jeg anderledes. Så er jeg ikke god nok, eller sådan noget.”
Kamma 8.klasse
Børnene og de unge i rapporten fortæller, at der er forskel på piger og drenge og på de forventninger, de stiller til sig selv. Overordnet fortæller de, at udseendet er afgørende for piger. Det skal være perfekt, både i forhold til krop, tøj og make-up. Drenge skal være mere ligeglade med, hvordan de ser ud. Her er det personligheden, der tæller. Drenge skal være seje, machoagtige, og de må ikke vise følelser. Og så skader det selvfølgelig ikke med sixpack og en højde over gennemsnittet.
Jeg tror også, det er fordi, at drenge synes ikke, det er rart at blive ked af det. De synes på en måde, det er pinligt at blive ked af det”
Noah 5.klasse
I 2021 var der over 50.000 rådgivningssamtaler på BørneTelefonen. 23 pct. af samtalerne handlede om temaer relateret til psykisk mistrivsel, fx ensomhed, angst, stress og selvskade. 25 pct. af samtalerne med piger handlede om psykisk mistrivsel. Det samme gjorde 14 pct. af samtalerne med drenge. Jo ældre børnene bliver, jo mere fylder psykisk mistrivsel i samtalerne. For børn på 10-12 år handlede 16 pct. af samtalerne om psykisk mistrivsel. Det samme gjaldt for 26 pct. af samtalerne med unge på 16-17 år.
Rapporten og dermed Børns Vilkår kommer med følgende anbefalinger:
En national handlingsplan, der skal stoppe og forebygge psykisk mistrivsel blandt børn og unge, og derudover fokus på disse 4 områder:
- Børns og unges trivsel er et fælles ansvar
- Styrkelse af de positive fællesskaber i skolen og fritidslivet
- Fokus på mangfoldighed, køn og krop i læreruddannelsen og i undervisningsmateriale
- Digital dannelse inddrages i undervisningen
Jeg fortæller meget gerne mere om rappporten og om, hvordan vi kan styrke de positive fællesskaber, som børnene og de unge er en del af. Jeg arbejder med, at der i klassefællesskaber skal være: Rummelighed, tolerance, accept af forskellighed, åbenhed, nysgerrighed og interesse for hinanden.
Jeg kommer gerne ud på DIN skole eller i dit team.
Jeg kan hjælpe med samtaler med børn eller unge, der kæmper med psykisk mistrivsel, og som har brug for
- en anden voksen at tale med,
- andre måder at se sig selv på
- og konkrete små værktøjer
