Der er ingen forskning, der viser, at skældud virker.
Skældud virker ikke
“Skældud lærer kun børn, at deres handlinger er forkerte, ikke hvordan de kan finde alternative handlemuligheder næste gang.”
Malene Angelo, psykolog hos Børns Vilkår
Der har i mange år været fokus på virkningerne af skældud.
Cand. pæd. og forsker Erik Sigsgaards bog “Skældud” udkom helt tilbage i 2002, som resultatet af et forskningsprojekt, og hans bog “Skæld mindre ud” kom nogle år efter. Sammen med Louise Klinge og Mette Thor Jørgensen udgav Erik Sigsgaard i 2020 bogen: “Skole uden skældud”.
Her kan man læse om virkningerne af skældud i skolen, og der er praktiske værktøjer til lærere og pædagoger.
På Børns Vilkårs hjemmeside kan man læse om skældud under emnet små og store kriser, og der er ideer til forældre og pædagoger. https://bornsvilkar.dk/smaaboern/smaa-og-store-kriser/derfor-virker-skaeldud-ikke/
Center for ADHD har d.6.1.23 afholdt et webinar om Skældud med særligt fokus på børn med ADHD.
Men hvad er skældud?
I ordbog over det danske sprog står, at skældud er: ”Give sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til en person eller forhold udtryk i voldsomme (ofte ubeherskede), bebrejdende eller nedsættende ord.”
På almindeligt dansk kan man sige, at skældud er, en anvisning der kommer for sent.
Det er menneskeligt at komme til at skælde ud, og der er især tidligere blevet skældt rigtig meget ud. Men børnene hader det, og det ved vi voksne godt. Vi hader det faktisk også selv. Men de færreste har måske tænkt over, hvor meget skældud kan skade vores børn.
Sådan kan skældud se ud set fra barnets og den voksnes perspektiv:
Skæld ud er…..
17 procent af forældrene skælder deres børn ud mindst et par gange om ugen og 32 procent skælder ud et par gange om måneden, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn med besvarelser fra 870 skoleforældre.
Det samme sker for lærerne i skolen. 82 procent af lærere og pædagoger skælder ud, viser en undersøgelse blandt 424 lærere og skolepædagoger.
Hvilken betydning har skældud for børn?
Skældud skader børns læring og relationer. Når et barn får skældud påvirker det barnets handlinger, trivsel og relationen til de andre børn og voksne.
I forskningen er der flere forklaringer på, hvorfor skældud virker modsat hensigten.
Skældud er set ud fra en socialpsykologisk forklaring forkert, fordi det anviser noget andet end det, vi gerne vil have børnene til at gøre.
Skældud er ud fra en motivationspsykologisk forklaring forkert, fordi det skaber det modsatte af autonomi og samhørighed, og det inddrager ikke børnenes kompetencer.
Skældud er set ud fra en biologisk forklaring et fysiologisk problem, fordi det sætter kroppen i alarmberedskab.
Når børn får skældud påvirkes hjernens stressrespons, og kroppen sættes i alarmberedskab. Oplevelsen af skældud får kroppen til at reagere, og børnene kan få ondt i maven, i hovedet, komme til at svede eller ryste eller begynde at græde. Og det varer ofte flere timer inden, at kroppen er faldet til ro igen.
Hvordan påvirker skældud relationen?
Relationen til den voksne påvirkes, så barnet kan få et fravær af positive følelser overfor den voksne, en manglende lyst til at tale med den voksne igen, en stor opmærksomhed på den voksnes humør og spekulationer om, det mon kommer igen.
Hvordan kan du reparere efter skældud?
Den bedste måde du kan reparere og sige undskyld til dit barn efter at være landet (ufrivilligt) i skældud, er at gå forrest og tage ansvar for at genetablere kontakten mellem jer. Du kan måske bruge disse råd:
- Trøst barnet
- Sæt ord på barnets følelser og oplevelser
- Vær opmærksom på dit kropssprog
- Sig undskyld
- Respekter, hvis barnet ikke er klar
Følg linket herunder fra Børns Vilkår med uddybning af rådene til forældre https://bornsvilkar.dk/smaaboern/smaa-og-store-kriser/skaeldud/
Hvordan kan man undgå og forebygge skældud?
Fra bogen: Skole uden skældud er her 3 trin til at undgå at skælde ud, og de behøves ikke at bruges i nævnte rækkefølge:
Eksempel på hjælpesætning til trin 1: »Vi taler sammen, når du er klar. Nogle gange skal man lige sidde og falde til ro, før man er klar til at tale«.
Eksempel på hjælpesætning til trin 2: »Husk, at problemer er til for at blive løst. Vi kan ikke undgå dem – men det gode ved dem er, at vi kan lære noget«.
Eksempel på hjælpesætning til trin 3: »Hvad kan I gøre en anden gang, hvis det samme sker? Og hvad kan man mon lære af det, der er sket?«
Som voksne er vi værdifulde rollemodeller, og vores adfærd og kommunikationsform kopieres af børnene. Læs en positiv fortælling om alternativ til skældud: https://skoleborn.dk/da-historien-om-en-snor-virkede-meget-bedre-end-skaeldud/
Børn gør det godt, hvis de kan. Den voksne skal skabe mulighederne for,
at barnet lykkes
Vi voksne har til opgave at skabe muligheder og gode livsbetingelser for de børn og unge, vi omgås. Hvad enten vi er forældre, eller vi arbejder professionelt med børn og unge, er det vigtigt, at vi har fokus på relationen og tager ansvar for, at den bliver bedst mulig. Vi kan arbejde med os selv og forsøge at få en øget bevidsthed og nysgerrighed på vores egne reaktioner, så vi i stedet for fx et heftigt vredesudbrud og skældud, kan komme med en mere rolig og konkret anvisning på, hvad det er, vi gerne vil have barnet til.
Gode råd til at stoppe op og få ro på situationen i stedet for at skælde ud https://bornsvilkar.dk/smaaboern/smaa-og-store-kriser/skaeldud/
Vi kan forebygge skældud ved at “spare op”. Det vil sige, at vi i alle de situationer, vi overhovedet kan, fokuserer på, at vi i relationen ser, lytter, taler med, møder, roser, opmuntrer, giver omsorg, leger, problemløser og støtter barnet eller den unge mest muligt.
Og vi kan arbejde med Trivsel 5:1 reglen (for børn med ADHD 10:1), så vi kommer med 5 (eller 10) kærlige, venlige eller søde henvendelser, inden anvisningen nej eller stop,. Brug den venstre tråd i stedet for den højre.
God fornøjelse med din vej mod mindre eller ingen skældud. Hvis du vil vide mere, eller hvis jeg kan hjælpe dig, din familie, klasse eller skole til mindre skældud, så kontakt Helle.