I dagens samfund hvor idealerne bl.a er effektivitet og omstillingsparathed, og hvor man hele tiden skal være klar til at præstere bedre for at blive et succesfyldt menneske, er det som om, at vi har glemt noget!
De rigtige pauser, hvor vi lader op og får genskabt kontakten til os selv. Det kan være svært at stoppe op og tillade sig pausen, men rent biologisk har vi har brug for skift mellem aktivitet og hvile for ikke at blive overbelastede og stressede.
Hverken børn eller voksne kan præstere hele tiden, og selvom der er skemalagte pauser i skolerne med frikvarterer med plads til leg og fællesskab, så er det ikke den eneste form for pause, der er brug for i skolen. Børn har brug for at have varierede pauser, og nogle børn har brug for andet i pauserne end bevægelse og aktivitet i skolegården eller på gangene. Det kan fx være pauserum, hvor de kan fordybe sig, få ro på tankerne, dagdrømme eller blot sanse det at være og lade op.


Pauser med udgangspunkt i den enkeltes behov er noget, der kan opprioriteres både i skolen og på arbejdsmarkedet. En pause kan nemlig se meget forskellig ud alt efter, hvem man er, og hvor man er. Ved indretning af skoler og arbejdspladser er det derfor vigtigt at medtænke forskellige muligheder for pause, måske skal der afskærmes, laves stillerum, lokale med yogamåtter og stille musik eller noget helt fjerde.
På skolen hvor jeg arbejder, har vi lavet et Frirum, hvor børnene kan komme og tale med voksne hver dag i spisepausen. De kan også komme og finde ro og bare være, hvis det er det, de har brug for.
Pauser i undervisningen
Pauser i undervisningen kan fx være små Brain Brakes med forskelligt fokus fx det sociale, koordination, puls eller velvære
Det kan også være et tilbud om ro og en venlig stemme via youtube fx Dyb ro i skolen

I mine samtaler med børn og unge som børnestressvejleder er jeg optaget af at få spurgt ind til, hvornår barnet føler sig presset eller stresset, og hvornår barnet føler sig rolig.

Jeg arbejder med, at hver enkelt barn eller ung, jeg taler med, får en forbindelse til sin egen indre ro. Jeg forklarer fx, at ro er at have kontakt til den dybere del af sig selv, der altid er fredfyldt, stille og klar uanset, hvad der ellers foregår.


Jeg forklarer, at åndedrættet både er en bro til hurtig vejrtrækning og pludselig aktivitet, når det er påkrævet, og en bro til ro og nærvær.
Hvis du/I vil vide mere om pausers betydning for trivsel og mental sundhed så kontakt Helle
