d.1.11.22 Børns digitale fællesskaber

Der er kommet en ny rapport fra Børns Vilkår i oktober 2022 om Børns digitale fællesskaber. Her belyses børns brug af forskellige digitale medier, og børnenes perspektiv på de digitale fællesskaber og de voksnes rolle beskrives.

Rapporten er lavet ud fra spørgeskemaundersøgelser med over 2000 børn fra 5. og 8.klasse, og 10 gruppeinterviews med samme aldersgruppe.

Mange af de fællesskaber børn og unge er den del af i dag, udspiller sig ikke kun fysisk men også digitalt. Den digitale verden giver både adgang til helt nye fællesskaber, som ikke findes analogt, og det er samtidig en ny måde at være sammen på med dem, man også omgås i hverdagen. Grænserne mellem de fysiske og digitale fællesskaber er flydende.

Vi ved, at børn i Danmark i en tidlig alder får adgang til en digital verden, som i høj grad er social, og som giver mulighed for at udvide etablerede fællesskaber samt udvikle nye. Men internettet blev ikke designet til børn, selvom børn er nogle af de mest aktive digitale brugere og en vigtig målgruppe i den digitale opmærksomhedsøkonomi. Derfor skal vi som voksne fastholde en interesse for børns digitale færden, og der skal ske en langt bedre regulering af området, end der gør i dag. For vi skal ikke afskære børn fra et digitalt liv. Det kan være ensbetydende med at afskære dem fra stærke venskaber og trygge fællesskaber. Vi skal anerkende den digitale arena som en arena for social aktivitet og sikre, at der i børns liv er en god balance mellem det liv, der udspiller sig digitalt, og det, der udspiler sig fysisk.

Rasmus Kjeldahl, direktør Børns Vilkår

Børns brug af sociale medier

I rapporten kan man læse, at børnene bruger både sociale medier og gaming til at have kontakt med deres venner i hverdagen. Det digitale fællesskab bruges fx til at spille, dele billeder og sjove videoer, udveksle information om lektier eller aftale sociale arrangementer.

De allerfleste børn er dagligt på sociale medier, 91 % af eleverne i 5.klasse og 99 % af eleverne i 8.kl. er på et eller flere sociale medier dagligt, men hvilke sociale medier bruger børnene så?

Aldersgrænser

Hovedparten af 5. klasseeleverne på 10-11 år er oprettet som brugere på trods af, at mange sociale medier har en nedre aldersgrænse på 13 år. Det er et dillemma, og det kan fra barnets perspektiv opleves som beskrevet i brevet herunder:

I interviewene fortæller børnene, hvordan de omgår aldersbegrænsningen ofte med hjælp fra deres forældre, og deres udsagn tyder på, at der er et pres på forældrene til at få adgang til de sociale medier.

Set fra børnenes perspektiv ønsker de interesse og forståelse fra de voksne i forhold til deres digitale verden. Undersøgelsen peger på, at børnene ofte føler, at de står alene, når de har udfordringer i deres online-liv.

Digital dannelse

Fælles for mange onlinetjenester som sociale medier og spil-apps er, at de som udgangspunkt er gratis at bruge og downloade. Virksomhederne tjener i stedet penge ved at tilbyde tilkøb i appen, vise reklamer eller indsamle, videredele og sælge brugernes data.

Som voksen er det vigtigt at hjælpe barnet med privatlivsindstillinger og være tilgængelig i forhold til de udfordringer barnet møder i den digitale verden. Det er vigtigt at give børnene viden om bl.a. billeddeling, digitale krænkelser, afpresning m.m.

Se mere på Red Barnets rådgivning:

Digitale klassefællesskaber

Det digitale fællesskab trækker tråde ind i klasseværelset, og står man uden for grupperne på sociale medier, kan det nogle gange mærkes henne i skolen

Hvert tiende barn er ikke med i klassens grupper på sociale medier, og et barn udtaler: ”Der sker meget, som man så ikke får at vide”. Brevkassebrevene fra Børns Vilkår giver indblik i, at det digitale fællesskab er tæt sammenvævet med det fysiske, og samtidig ved børnene ikke helt, hvad det er, de går glip af, og den uvished kan skabe utryghed om ens placering i fællesskabet.

Hvad er anbefalingerne i rapporten til de voksne i skolen?

Medtænk klassens digitale fællesskaber i trivselsarbejde

Det er vigtigt, at fagpersoner i grundskolen er nysgerrige på børns digitale fællesskaber og har blik for de ekskluderende og inkluderende mekanismer, som kan være i grupper på sociale medier og i onlinespil. Sæt de digitale fællesskaber på dagsordenen ved forældremøder og skolehjem-samtaler.

Gør digital dannelse til en del af undervisningen

Digitale medier påvirker fællesskaber og identitet, og det er vigtigt at tale med børnene om digital adfærdsdesign (som fx pushbeskeder, likes eller stjerner) og algoritmers betydning

Tæt dialog

Skole, SFO og klub skal have en tæt dialog med forældrene i forhold til, hvad der rører sig aktuelt i børnenes digitale liv.

Børn skal ikke være afhængige af at downloade
kommercielle apps for at kunne deltage i
undervisning og klubtilbud

Kommercielle apps skal ikke bruges af de voksne til at dele informationer om undervisning, lektier, arrangementer m.m.

Anbefalinger til forældre– sådan kan du starte dialogen med dit barn:

Fra Red Barnets “Slet det” rådgivning er her børn og unges egne råd til forældre

1. Vær nysgerrig på dit barns digitale liv i dagligdagen. Spørg til, hvad dit barn laver med sine venner på nettet, ligesom du spørger til, hvordan det er gået i skolen eller til fritidsaktiviteten.
2. Vær opmærksom på, hvornår dit barn har tid og lyst til at tale sammen, og vis, at du også er tilgængelig til en snak.
3. Vær beroligende, og lad dit barn vide, at det altid kan komme til dig, og at du altid vil være der for dem. Dit barn kan godt have brug for at høre dig sige det indimellem.
4. Støt dit barn i, at det er godt at sige det højt til en voksen, hvis man oplever noget ubehageligt på nettet, så barnet kan få hjælp til at løse situationen på en god måde.
5. Hjælp dit barn til at færdes trygt på nettet, og lav fælles aftaler om barnets brug af digitale medier.

Læs mere via linket herunder: