

Jeg har gennemført uddannelsen som Børne-stressvejleder med undervisning og supervison af psykolog Charlotte Bjerregård og fysioterapeut og Master i sundhedspædagogik Pernille Thomsen.

Børn og unge kan på samme måde som voksne få stress, der viser sig ved kropslige og psykiske symptomer.
Børn og unge, der gennem længere tid er udsat for påvirkninger, der stresser dem, har brug for hjælp til at finde ro. De har også brug for hjælp til at arbejde med en forståelse af samspillet mellem deres krop og hjerne, og hvilke stressende faktorer, der er på spil.
Hvad kan jeg?





Jeg arbejder ud fra det bio-psyko-sociale perspektiv, dvs. at jeg i min tilgang til barnet/den unge er nysgerrig på:

Det biologiske perspektiv med fx de kropslige reaktioner og nervesystemet
Det psykologiske perspektiv med fx psykiske reaktioner, tanker, følelser
Det sociale perspektiv med fx relationer og kontekster
Og vigtigst af alt: Hvordan de forskellige perspektiver påvirker hinanden.

Gennem samtaler med barnet/den unge, lytter jeg mig til situationer og oplevelser, der føles stressende. Og med børnevenlige forklaringer om sammenhængen mellem kropslige symptomer og et nervesystem på overarbejde giver jeg værktøjer og ideer til øvelser, der kan hjælpe.

Ved hjælp af tegninger og figurer taler vi om forskellige områder af hjernen, som er påvirket, når kroppen og dermed hjernen er i en stress-tilstand.
Og sammen med barnet/den unge prøver jeg at finde veje til ro og pauser i løbet af dagen.
Vi arbejder fx med åndedrættet, mini-meditationer, trykmassage, små gåture, og fysiske øvelser med udgangspunkt i barnets/den unges interesser.


Jeg vil i mange tilfælde gerne have en indledende samtale med jer forældre, hvor jeg hører om udfordringerne set fra jeres perspektiv, ligesom forløbene også har en afsluttende samtale med forældre. Det kan også være relevant for mig at mødes med barnets/den unges lærere eller fagpersoner fra skolen.
- Pakke 1:
- Indledende samtale med forældre 20 min.,
- 1 samtale med barnet/den unge á 45 min. ,
- Afsluttende samtale med forældre 20 min. 1000 kr.
- Pakke 2
- Indledende samtale med forældre 30 min.,
- 3 samtaler med barnet/den unge á 45 min. ,
- Afsluttende samtale med forældre 30 min. 2000 kr.
- Pakke 3
- Indledende samtale med forældre 45 min.,
- 5 samtaler med barnet/den unge á 45 min. ,
- Afsluttende samtale med forældre 45 min. 3200 kr.
- Ekstra samtale 700 kr/time

Samtalerne kan foregå hos mig eller hjemme hos jer.