Ud fra en holistisk tilgang til krop og sind kan vejrtrækningen ses som kittet, der binder den fysiske og mentale krop sammen.

Det har man i yogafilosofi og i traditionel kinesisk lægekunst arbejdet med i flere tusinde år. Pranayama er navnet på den del af yogaen, der fokuserer særligt på vejrtrækningsøvelser.

Det autonome nervesystem
Åndedrættet er en af kroppens vigtigste funktioner. Åndedrættet bidrager ved indåndingen til, at vi får livgivende ilt til hjerte, hjerne og alle kroppens celler, og det udskiller ved udåndingen affaldsstoffet kuldioxid (CO2) fra cellerne. Det er også gennem vejrtrækningen, at du både stimulerer og beroliger den del af dit nervesystem, der hedder det autonome nervesystem. Helt enkelt fortalt består det autonome nervesystem af to dele, det sympatiske – og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er i spil, når man er i alarmberedskab og fx skal kæmpe eller flygte. Det medvirker til at øge pulsen og blodtilførslen til musklerne. Det sympatiske nervesystem kaldes derfor også for “speederen”. Den anden del af det autonome nervesystem, det parasympatiske nervesystem, medvirker bl.a. til at trække blodet tilbage til de indre organer og fordøjelsen, hvilket medvirker til at berolige kroppen. Det parasympatiske nervesystem kaldes derfor også for “bremsen”.

Balancen i nervesystemet
Hvis du fx bliver bange, så reagerer dit nervesystem automatisk, og din vejrtrækning bliver hurtigere og mere overfladisk, for i stressede og farlige situationer skal din hurtige vejrtrækning hjælpe din krop til at reagere hurtigt og resolut. For at kroppen igen kan falde til ro, og for at dit nervesystem igen kan blive beroliget, kan bevidst arbejde med vejrtrækningen være hjælpsomt til at fjerne anspændelsen.

Det er vigtigt at arbejde med at kunne bringe sit nervesystem i balance, for derved bevidst at kunne bevæge sig fra stress til afslapning.
Vejrtrækningen som værktøj
Vejrtrækningen kan hjælpe dig til “at blive venner” med dit nervesystem, fordi du ved indirekte påvirkning kan trække vejret ”som om”, at der er fred og ingen fare, og så skruer kroppen ned for alalrmberedskabet.
Vejrtrækningen er et værktøj, du hele tiden har lige ved hånden. Vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig til
at falde til ro
at få ”kontakt” til dig selv
at få mere klarhed
at få en ny start.
Mikropauser

At øge bevidstheden om vejrtrækningen og dens betydning for krop og sind er en af vejene til ro, og det er en god anledning til mikropauser i løbet af dagen. En pause med vejrtrækningen i fokus er god for både børn og voksne.
Jeg anbefaler på det kraftigste, at vi træner og lærer børn, at det faktisk er ret “sejt at tage en pause”. At det er med en pause, at vi får flere kræfter, og mere overskud til alt det sjove 🙂 Og en pause med åndedrættet i fokus, er bare meget mere virkningsfuldt end de fleste andre pauser 💜
Lotte Paarup fysioterapeut , forfatter og indehaver af “Den Intelligente Krop” med bl.a. www.åndedrættet.nu
Ideer til vejrtrækningsøvelser
Træk vejret ind på 4 og ånd ud på 8:
- Træk vejret ind gennem næsen mens du tæller langsomt fra 1 til 4
- Ånd ud mens du tæller langsomt fra 1- 8. Er du nybegynder, så kan du starte med at ånde ud mens du tæller fra 1-4 i stedet
Træk vejret sådan mindst et minut, gerne længere som fx. 5 minutter.
Sørg for at trække vejret dybt ned ved hjælp af mellemgulvet. Læg evt. hænderne på maven og mærk, at maven udvider sig.
Fokus på åndedrættet:
4-7-8:
Til børn:
God fornøjelse med pauser og fokus på vejrtrækningen.

Kontakt Helle, hvis du eller dit barn har brug for hjælp til at stoppe op.



