Trygfonden og Børns Vilkår har i 2020 udgivet to rapporter med fokus på pres og stress hos børn og unge.
Hvad stresser børn og unge?
Der findes ikke et entydigt svar på, hvad det er, der stresser børn og unge. For nogle handler det om ikke at kunne leve op til nogle ydre betingelser og krav fra samfundet, skolen, forældre, vennerne og de digitale medier. For andre handler det om en travl hverdag, hvor man skal nå en masse ting, og hvor der ikke er tid til pauser og tid til at restituere. For andre igen udløses stress på grund af problemer i hjemmet.
Rapporterne har undersøgt, hvilke faktorer der bidrager til, at børn og unge føler sig stressede, og hvordan presset i skolen kan mindskes. Det er sket gennem spørgeskemaundersøgelser og interviews med elever, og resultaterne er diskuteret med eksperter fra bl.a. Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Center for Psykisk Sundhedsfremme.
Hvad er stress?
Kortvarig stress er en naturlig reaktion på en presset situation. Kroppen går i alarmberedskab og skærper vores sanser og gør os i stand til at handle hurtigt som i en kamp/flugt tilstand. Det kan f.eks. være i situationer med deadline på en opgave, eller hvis man en enkelt dag sover over sig. Kortvarig stress er altså noget, vi sagtens kan klare.
Når børn er i balance, er de indenfor deres tolerancevindue. Der er ro på kroppen og nervesystemet. Børnene føler sig trygge og kan regulere sig selv.
Det velregulerede barn kan bevæge sig fleksibelt i hele skalaen og det har strategier til at komme fra høj eller lav arousal og tilbage til tolerancevinduet i midten. Stressede børn er uden for deres tolerancevindue, og det kan vise sig både kropsligt og i handling.
Længerevarende stress
Længerevarende stress opleves, når de indre eller ydre krav overstiger de ressourcer, vi har – eller oplever at have:
Her kan ressourcer forstås, som tid, energi/overskud, kompetencer og støtte fra eks. familie og venner.
Pres og langvarig stress hos børn og unge skal tages alvorligt. Det går ikke nødvendigvis over af sig selv.
Tegn på stress
Tegnene på stress hos børn og unge kan vise sig både kropsligt, psykisk og adfærdsmæssigt. Selvom tegnene på stress kan variere fra barn til barn og fra ung til ung, er der nogle tegn, som tit går igen:
I rapporterne er der anbefalinger til mere strukturelle ændringer i forhold til børn og unges stress og trivsel på skole- og samfundsniveau.
På Børns Vilkårs hjemmeside via linket: https://bornsvilkar.dk/pres-og-stress/ er der undervisningsmateriale om emnet og mere læsestof bl.a. disse gode råd til forældre:
5 gode råd til forældre:
Støt op om barnet, giv tid og vis interesse
Tal med dit barn om stress, det kan godt være svært for barnet at starte en samtale. Herunder er et link til videoer om: At tale om stress
Link til Børns Vilkårs videoer
Kortlæg sammen med barnet, hvad det er, der presser eller stresser i hverdagen. Kig nysgerrigt på de forskellige områder af barnets liv.
Tilpas de aktuelle krav til barnet, og inddrag barnet i at definere, hvad et tilpas krav er.
Inddrag barnets fællesskaber og evt. skolen i problemløsningen. Husk at kigge HELE vejen rundt om barnet.
HUSK:
