{"id":790,"date":"2023-03-13T11:01:24","date_gmt":"2023-03-13T11:01:24","guid":{"rendered":"https:\/\/coachingogtrivsel.dk\/?p=790"},"modified":"2023-03-13T11:04:10","modified_gmt":"2023-03-13T11:04:10","slug":"d-10-3-23-tankesaet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/coachingogtrivsel.dk\/index.php\/2023\/03\/13\/d-10-3-23-tankesaet\/","title":{"rendered":"d.13.3.23 Tankes\u00e6t"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg arbejder med b\u00f8rn, unge eller voksne og deres trivsel, l\u00e6ring og udvikling, kan det nogle gange hj\u00e6lpe at fokusere p\u00e5 mindset eller tankes\u00e6t. Et mindset<\/strong> d\u00e6kker enkelt sagt over de holdninger og indstillinger, man som person t\u00e6nker og handler ud fra. <\/p>\n\n\n\n

Dit mindset er, den m\u00e5de du \u201dg\u00e5r til livet p\u00e5\u201d, dine forventninger, din tro p\u00e5 muligheden for succes eller det modsatte. Det handler ogs\u00e5 om, hvad du t\u00e6nker, er indenfor din r\u00e6kkevidde at kunne opn\u00e5, og det handler om tankem\u00f8nstre, der har sat sig i os som f\u00f8lge af opdragelse, erfaring, indflydelse fra omgivelserne osv. <\/p>\n\n\n\n

Fikseret eller dynamisk<\/h2>\n\n\n\n

Den amerikanske psykologiprofessor og motivationsforsker Carol Dweck kom i 2006 med teorien om to slags mindset, fixed eller growth mindset, som vi p\u00e5 dansk kalder et fikseret eller et udviklende\/dynamisk tankes\u00e6t. Carol Dweck var i K\u00f8benhavn i 2017, hvor hun talte om tankes\u00e6t og sine over 40 \u00e5rs forskning.<\/p>\n\n\n\n

\n

\u201dDet g\u00e6lder alle steder, at personer med et udviklende tankes\u00e6t er mere motiverede til at l\u00e6re, udvikler sig bedre og i h\u00f8jere grad opn\u00e5r deres egne m\u00e5l i livet,\u201d siger Carol Dweck, der har unders\u00f8gt forskelle i personers tankes\u00e6t forskellige steder i verden<\/em>“<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u2019Det fikserede tankes\u00e6t\u2019 <\/strong>er kendetegnet ved, at man oplever intelligens som rodf\u00e6stet. Mennesker, der har et overvejende fikseret tankes\u00e6t, har ofte tendens til at give op, n\u00e5r de stilles overfor en udfordrende opgave, fordi de sidestiller fejl og fiasko med lav intelligens. Dygtighed forbindes med at g\u00f8re noget hurtigt og fejlfrit. De kun har et begr\u00e6nset og p\u00e5 forh\u00e5nd fastlagt s\u00e6t af kompetencer til at l\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

\u2019Det dynamiske tankes\u00e6t\u2019<\/strong> er derimod kendetegnet ved en tro p\u00e5, at intelligens kan udvikle sig. Modgang og nederlag opleves som muligheder for selvst\u00e6ndig og intellektuel forbedring. Mennesker, der har et overvejende dynamisk tankes\u00e6t rummer et potentiale for, at deres kompetencer og l\u00e6ringsmuligheder kan udvikle sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det er ikke s\u00e5dan, at man enten har det ene eller det andet tankes\u00e6t, vi rummer alle begge tankes\u00e6t, og det er afh\u00e6ngigt af situationen, om det er det ene eller andet tankes\u00e6t, der er i spil. Det handler om, hvordan man forholder sig til bla. udfordringer, modstand, sin egen indsats, kritik\/feedback og andres succes. <\/p>\n\n\n\n

EKSEMPEL: N\u00e5r jeg fx skal tr\u00e6ne i fitness-centeret, kan jeg godt have et fikseret mindset. Jeg undg\u00e5r nye sv\u00e6re \u00f8velser, jeg giver hurtigt op, og jeg f\u00f8ler at min indsats alligevel er nyttesl\u00f8s. N\u00e5r jeg derimod l\u00f8betr\u00e6ner, er det det dynamiske mindset, der er dominerende. N\u00e5r jeg l\u00f8ber, synes jeg, at bakken er en sp\u00e6ndende udfordring, at de nye l\u00f8besko bare skal l\u00f8bes til, og at det er s\u00e5 inspirerende at l\u00f8be sammen med andre, der er lidt bedre end mig – se hvad det kan blive til!<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kan man styrke det dynamiske tankes\u00e6t?<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hjernen er som en muskel, den skal tr\u00e6nes for at v\u00e6re st\u00e6rk<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hjernen er foranderlig, og via gentagelse og over tid kan der dannes nye neurale forbindelser i hjernen. Jeg plejer at sammenligne hjernen med en uber\u00f8rt skov, og hvis der skal dannes nye stier i skoven, skal man f\u00f8rst tr\u00e6de bevoksningen ned, og derefter g\u00e5 mange gange i det samme spor, f\u00f8r der er en sti. Det fungerer p\u00e5 samme m\u00e5de, n\u00e5r der skal dannes nye forbindelser i hjernen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Modgang, evnen til at s\u00f8ge hj\u00e6lp og modtage feedback, at se udfordringer i stedet for barrierer og kende til strategier, der kan anvendes i givne situationer, er alle en del af et dynamisk
tankes\u00e6t og dermed et beredskab, som jeg fors\u00f8ger at videregive og underst\u00f8tte hos alle b\u00f8rn og unge. <\/p>\n\n\n\n

Det er h\u00e5rdt arbejde at \u00e6ndre vaner og tankem\u00f8nstre, og det kr\u00e6ver b\u00e5de t\u00e5lmodighed og vedholdenhed. Hvis et barn eller ung er vant til at m\u00f8de udfordringer med et fikseret og negativt tankes\u00e6t, og fx siger: “Det plejer jeg alligevel ikke at kunne”,<\/em> eller “Jeg duer heller ikke<\/em> til noget”<\/em>, foresl\u00e5r jeg dem at f\u00e5 fokus p\u00e5 det positive og det, der virker. Det kan de f\u00e5 ved fx at nedskrive eller tale om 3 positive ting, der er sket i dag, eller 3 gode ting ved dem selv og gentage handlingen i et stykke tid.<\/p>\n\n\n\n

Den enkelte skal selv tage aktivt del i at udvikle sit tankes\u00e6t, og det er vigtigt, at vi er opm\u00e6rksomme p\u00e5, at tankes\u00e6t etableres og udvikles over tid igennem de mange daglige samspil og i alle de arenaer, som vi indg\u00e5r i. Dynamisk tankes\u00e6t er s\u00e5ledes ikke noget, der etableres ved et enkelt snuptag, men noget der kontinuerligt kan arbejdes med i mange forskellige sammenh\u00e6nge. Og det er aldrig for sent (if\u00f8lge Carol Dweck).<\/p>\n\n\n\n

Sprogets betydning<\/h2>\n\n\n\n

Jeg tror p\u00e5, at vores sprog er afg\u00f8rende for, hvordan vi forst\u00e5r os selv og vores omgivelser, Derfor har jeg fokus p\u00e5 sproget, n\u00e5r jeg vil stimulere et dynamisk tankes\u00e6t. \u00c9t lille ord kan g\u00f8re en stor forskel, nemlig ordet endnu. \u2018Endnu\u2019 er med til at signalere, at du er p\u00e5 vej et sted hen. Jeg bruger ofte ordet endnu<\/strong>, n\u00e5r jeg m\u00f8det et barn eller en ung, der ikke tror p\u00e5 sit eget potentiale. N\u00e5r jeg h\u00f8rer fx: <\/p>\n\n\n\n

“Jeg er ikke god til det”, siger jeg “endnu”. “Det virker ikke”, siger jeg “endnu” “Det kan jeg ikke”, siger jeg “endnu”<\/p>\n\n\n\n

Det understreger et dynamisk perspektiv, og at udvikling handler om alt det, man ikke kan… endnu!<\/p>\n\n\n\n

Fejl er justerbar l\u00e6ring<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Fejl er et naturligt led i en l\u00e6reproces. Men der er forskel p\u00e5 fejl. Nogle fejl beg\u00e5r vi, fordi vi sjusker, det m\u00e5 vi fors\u00f8ge at g\u00f8re mere omhyggeligt n\u00e6ste gang. Andre fejl beg\u00e5r vi, fordi vi er lidt for udfordrede til at lykkes, og det er her, at det dynamiske tankes\u00e6t kommer i spil. Det er i praksis bl.a. at turde \u00f8ve sig og have mod til at kaste sig ud i nye opgaver med god energi og vedholdenhed. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fra “Bubbleminds”<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jeg arbejder med tanken om, at et dynamisk tankes\u00e6t er \u00f8nskeligt i et udviklings- og l\u00e6ringsperspektiv. Jeg tror p\u00e5, at en ekstra indsats nytter, og at det at \u00f8ve sig og finde gode strategier nytter og f\u00f8rer til udvikling af nye kompetencer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Pippi Langstr\u00f8mpe<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvis du er for\u00e6ldre, er her en liste med ideer til s\u00e6tninger, du kan sige til dit barn, der fremmer et dynamisk tankes\u00e6t:<\/p>\n\n\n\n