{"id":750,"date":"2023-01-30T11:49:24","date_gmt":"2023-01-30T11:49:24","guid":{"rendered":"https:\/\/coachingogtrivsel.dk\/?p=750"},"modified":"2023-01-31T18:58:05","modified_gmt":"2023-01-31T18:58:05","slug":"d-30-1-23-skaeldud","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/coachingogtrivsel.dk\/index.php\/2023\/01\/30\/d-30-1-23-skaeldud\/","title":{"rendered":"d.30.1.23 Sk\u00e6ldud"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>
\n

Der er ingen forskning, der viser, at sk\u00e6ldud virker.<\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e6ldud virker ikke<\/h2>\n\n\n\n

\u201cSk\u00e6ldud l\u00e6rer kun b\u00f8rn, at deres handlinger er forkerte, ikke hvordan de kan finde alternative handlemuligheder n\u00e6ste gang<\/em>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Malene Angelo, psykolog hos B\u00f8rns Vilk\u00e5r<\/strong><\/h6>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Der har i mange \u00e5r v\u00e6ret fokus p\u00e5 virkningerne af sk\u00e6ldud. <\/p>\n\n\n\n

Cand. p\u00e6d. og forsker Erik Sigsgaards bog “Sk\u00e6ldud” udkom helt tilbage i 2002, som resultatet af et forskningsprojekt, og hans bog “Sk\u00e6ld mindre ud” kom nogle \u00e5r efter. Sammen med Louise Klinge og Mette Thor J\u00f8rgensen udgav Erik Sigsgaard i 2020 bogen: “Skole uden sk\u00e6ldud”. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her kan man l\u00e6se om virkningerne af sk\u00e6ldud i skolen, og der er praktiske v\u00e6rkt\u00f8jer til l\u00e6rere og p\u00e6dagoger. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 B\u00f8rns Vilk\u00e5rs hjemmeside kan man l\u00e6se om sk\u00e6ldud under emnet sm\u00e5 og store kriser, og der er ideer til for\u00e6ldre og p\u00e6dagoger. https:\/\/bornsvilkar.dk\/smaaboern\/smaa-og-store-kriser\/derfor-virker-skaeldud-ikke\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

Center for ADHD har d.6.1.23 afholdt et webinar om Sk\u00e6ldud med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 b\u00f8rn med ADHD.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad er sk\u00e6ldud?<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>
\n

I ordbog over det danske sprog st\u00e5r, at sk\u00e6ldud er: \u201dGive sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til en person eller forhold udtryk i voldsomme (ofte ubeherskede), bebrejdende eller neds\u00e6ttende ord.\u201d<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 almindeligt dansk kan man sige, at sk\u00e6ldud er, en anvisning der kommer for sent.
<\/p>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Det er menneskeligt at komme til at sk\u00e6lde ud, og der er is\u00e6r tidligere blevet sk\u00e6ldt rigtig meget ud. Men b\u00f8rnene hader det, og det ved vi voksne godt. Vi hader det faktisk ogs\u00e5 selv. Men de f\u00e6rreste har m\u00e5ske t\u00e6nkt over, hvor meget sk\u00e6ldud kan skade vores b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

\n

S\u00e5dan kan sk\u00e6ldud se ud set fra barnets og den voksnes perspektiv:<\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e6ld ud er…..<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

17 procent af for\u00e6ldrene sk\u00e6lder deres b\u00f8rn ud mindst et par gange om ugen og 32 procent sk\u00e6lder ud et par gange om m\u00e5neden, viser en unders\u00f8gelse fra magasinet Skoleb\u00f8rn med besvarelser fra 870 skolefor\u00e6ldre. <\/p>\n\n\n\n

Det samme sker for l\u00e6rerne i skolen. 82 procent af l\u00e6rere og p\u00e6dagoger sk\u00e6lder ud, viser en unders\u00f8gelse blandt 424 l\u00e6rere og skolep\u00e6dagoger.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
fra Skoleborn.dk august 2021<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Hvilken betydning har sk\u00e6ldud for b\u00f8rn?<\/h2>\n\n\n\n

Sk\u00e6ldud skader b\u00f8rns l\u00e6ring og relationer. N\u00e5r et barn f\u00e5r sk\u00e6ldud p\u00e5virker det barnets handlinger, trivsel og relationen til de andre b\u00f8rn og voksne.<\/p>\n\n\n\n

I forskningen er der flere forklaringer p\u00e5, hvorfor sk\u00e6ldud virker modsat hensigten. <\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e6ldud er set ud fra en socialpsykologisk forklaring forkert, fordi det anviser noget andet end det, vi gerne vil have b\u00f8rnene til at g\u00f8re. <\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e6ldud er ud fra en motivationspsykologisk forklaring forkert, fordi det skaber det modsatte af autonomi og samh\u00f8righed, og det inddrager ikke b\u00f8rnenes kompetencer.<\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e6ldud er set ud fra en biologisk forklaring et fysiologisk problem, fordi det s\u00e6tter kroppen i alarmberedskab.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r b\u00f8rn f\u00e5r sk\u00e6ldud p\u00e5virkes hjernens stressrespons, og kroppen s\u00e6ttes i alarmberedskab. Oplevelsen af sk\u00e6ldud f\u00e5r kroppen til at reagere, og b\u00f8rnene kan f\u00e5 ondt i maven, i hovedet, komme til at svede eller ryste eller begynde at gr\u00e6de. Og det varer ofte flere timer inden, at kroppen er faldet til ro igen.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan p\u00e5virker sk\u00e6ldud relationen?<\/h2>\n\n\n\n

Relationen til den voksne p\u00e5virkes, s\u00e5 barnet kan f\u00e5 et frav\u00e6r af positive f\u00f8lelser overfor den voksne, en manglende lyst til at tale med den voksne igen, en stor opm\u00e6rksomhed p\u00e5 den voksnes hum\u00f8r og spekulationer om, det<\/strong> mon kommer igen.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kan du reparere efter sk\u00e6ldud?<\/h2>\n\n\n\n

Den bedste m\u00e5de du kan reparere og sige undskyld til dit barn efter at v\u00e6re landet (ufrivilligt) i sk\u00e6ldud, er at g\u00e5 forrest og tage ansvar for at genetablere kontakten mellem jer. Du kan m\u00e5ske bruge disse r\u00e5d:<\/p>\n\n\n\n