{"id":704,"date":"2022-12-13T10:43:44","date_gmt":"2022-12-13T10:43:44","guid":{"rendered":"https:\/\/coachingogtrivsel.dk\/?p=704"},"modified":"2022-12-13T10:43:44","modified_gmt":"2022-12-13T10:43:44","slug":"d-13-12-22-born-og-unge-kaemper-for-at-passe-ind","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/coachingogtrivsel.dk\/index.php\/2022\/12\/13\/d-13-12-22-born-og-unge-kaemper-for-at-passe-ind\/","title":{"rendered":"d.13.12.22 B\u00f8rn og unge k\u00e6mper for at passe ind"},"content":{"rendered":"\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n

LINK TIL RAPPORTEN<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

B\u00f8rns Vilk\u00e5r har med st\u00f8tte fra Ole Kirks fond unders\u00f8gt b\u00f8rns og unges livskvalitet og unders\u00f8gelsen viser, at 30 pct. af pigerne og 13 pct. af drengene i 8. klasse har lav livskvalitet. Og den psykiske trivsel falder op gennem skolealderen, s\u00e6rligt blandt piger. <\/p>\n\n\n\n

Med st\u00f8tte fra Nordea fonden har B\u00f8rns Vilk\u00e5r interviewet 100 b\u00f8rn og unge. Baggrunden for interviewene er en nysgerrighed i forhold til, hvad der er p\u00e5 spil i forhold til trivsel og mistrivsel, og hvad der kan true den mentale sundhed set fra b\u00f8rnenes og de unges perspektiv.<\/p>\n\n\n\n

\n

Det er sv\u00e6rt at skille sig ud, synes jeg, fordi man er bange for, hvad andre t\u00e6nker\u201d <\/p>\nMelissa 8.klasse<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Rapporten konkluderer, at b\u00f8rn og unge hver dag k\u00e6mper for at passe ind. Rammen er sn\u00e6ver, og mulighederne for at falde uden for er mange. Fort\u00e6llingen fra de 100 b\u00f8rn og unge er, at man hver dag m\u00e5 k\u00e6mpe for at passe ind i f\u00e6llesskabet. Der er mange krav og forventninger. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Mange b\u00f8rn og unge fort\u00e6ller, at det kan v\u00e6re h\u00e5rdt at leve op til forventningerne, fordi det ofte kr\u00e6ver, at de \u00e6ndrer p\u00e5 sig selv. De spiller roller og har sv\u00e6rt ved at slappe af i f\u00e6llesskabet. Det er energikr\u00e6vende og kan v\u00e6re ensomt.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Mennesker tilpasser sig dem, de er sammen med. Det g\u00f8r b\u00f8rn og unge ogs\u00e5, og en vis tilpasning kan v\u00e6re n\u00f8dvendig for, at f\u00e6llesskaber opleves som positive og inkluderende. Men for nogle b\u00f8rn og unge kan det have konsekvenser for deres trivsel, n\u00e5r frygten for at skille sig ud presser dem til at \u00e6ndre p\u00e5 sig selv. Det kan v\u00e6re b\u00e5de utrygt og ensomt, n\u00e5r b\u00f8rn og unge frygter at blive d\u00f8mt ude<\/p>\n\n\n\n

\n

Mange b\u00f8rn og unge skyder skylden p\u00e5 sig selv, hvis de ikke passer ind. De oplever, at det er deres egen skyld, hvis de ikke har s\u00e5 mange venner, hvis de f\u00f8ler sig ensomme, eller hvis de bliver mobbet. De f\u00f8ler, det er fordi, der er noget galt med dem, og at de ikke er gode nok. De oplever, at f\u00e6llesskabet er et individuelt ansvar, og det er deres egen skyld, hvis de ikke passer ind.<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Begreberne er udviklet af Niels Ulrik S\u00f8rensen og Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Begreberne forklarer, at nogle unge anser det perfekte som det normale, men samtidig som noget, de aldrig selv kan leve op til. Og forskellen mellem den unges oplevelse af sit eget uperfekte selv overfor den perfekte normalitet kan v\u00e6re med til at sv\u00e6kke deres selvtillid og medf\u00f8re mistrivsel. Det er ikke kun er i den fysiske verden, de sammenligner sig med det perfekte. Det g\u00f8r de ogs\u00e5 p\u00e5 sociale medier, hvor de konfronteres med glansbilleder af hinandens perfekte liv.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

B\u00f8rn og unge sammenligner sig med hinanden, og de sammenligner sig ofte med det, de oplever som det perfekte. Samtidig fort\u00e6ller mange, at det er vigtigt at v\u00e6re ligesom de andre. De frygter at skille sig ud og at v\u00e6re anderledes. Ikke at passe ind i f\u00e6llesskabet.<\/p>\n\n\n\n

\n

Ja, hvis man ikke ligner de andre, s\u00e5 kan man jo godt f\u00f8le, at s\u00e5 er jeg anderledes. S\u00e5 er jeg ikke god nok, eller s\u00e5dan noget.” <\/p>\nKamma 8.klasse<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

B\u00f8rnene og de unge i rapporten fort\u00e6ller, at der er forskel p\u00e5 piger og drenge og p\u00e5 de forventninger, de stiller til sig selv. Overordnet fort\u00e6ller de, at udseendet er afg\u00f8rende for piger. Det skal v\u00e6re perfekt, b\u00e5de i forhold til krop, t\u00f8j og make-up. Drenge skal v\u00e6re mere ligeglade med, hvordan de ser ud. Her er det personligheden, der t\u00e6ller. Drenge skal v\u00e6re seje, machoagtige, og de m\u00e5 ikke vise f\u00f8lelser. Og s\u00e5 skader det selvf\u00f8lgelig ikke med sixpack og en h\u00f8jde over gennemsnittet.<\/p>\n\n\n\n

\n

Jeg tror ogs\u00e5, det er fordi, at drenge synes ikke, det er rart at blive ked af det. De synes p\u00e5 en m\u00e5de, det er pinligt at blive ked af det” <\/p>\nNoah 5.klasse<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

\n

I 2021 var der over 50.000 r\u00e5dgivningssamtaler p\u00e5 B\u00f8rneTelefonen. 23 pct. af samtalerne handlede om temaer relateret til psykisk mistrivsel, fx ensomhed, angst, stress og selvskade. 25 pct. af samtalerne med piger handlede om psykisk mistrivsel. Det samme gjorde 14 pct. af samtalerne med drenge. Jo \u00e6ldre b\u00f8rnene bliver, jo mere fylder psykisk mistrivsel i samtalerne. For b\u00f8rn p\u00e5 10-12 \u00e5r handlede 16 pct. af samtalerne om psykisk mistrivsel. Det samme gjaldt for 26 pct. af samtalerne med unge p\u00e5 16-17 \u00e5r.<\/p>\n<\/div>

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Rapporten og dermed B\u00f8rns Vilk\u00e5r kommer med f\u00f8lgende anbefalinger:<\/h2>\n\n\n\n

En national handlingsplan, der skal stoppe og forebygge psykisk mistrivsel blandt b\u00f8rn og unge, og derudover fokus p\u00e5 disse 4 omr\u00e5der:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. B\u00f8rns og unges trivsel er et f\u00e6lles ansvar<\/li>\n\n\n\n
  2. Styrkelse af de positive f\u00e6llesskaber i skolen og fritidslivet<\/li>\n\n\n\n
  3. Fokus p\u00e5 mangfoldighed, k\u00f8n og krop i l\u00e6reruddannelsen og i undervisningsmateriale<\/li>\n\n\n\n
  4. Digital dannelse inddrages i undervisningen<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Jeg fort\u00e6ller meget gerne mere om rappporten og om, hvordan vi kan styrke de positive f\u00e6llesskaber, som b\u00f8rnene og de unge er en del af. Jeg arbejder med, at der i klassef\u00e6llesskaber skal v\u00e6re: Rummelighed, tolerance, accept af forskellighed, \u00e5benhed, nysgerrighed og interesse for hinanden.<\/p>\n\n\n\n

    Jeg kommer gerne ud p\u00e5 DIN skole eller i dit team.<\/p>\n\n\n\n

    Jeg kan hj\u00e6lpe med samtaler med b\u00f8rn eller unge, der k\u00e6mper med psykisk mistrivsel, og som har brug for <\/p>\n\n\n\n